𝑫𝒖 𝒌𝒂𝒏 𝒊𝒌𝒌𝒆 𝒍𝒊𝒅𝒆 𝒎𝒊𝒈‼️

“Du kan meget bedre lide min storebror! Jeg vil hellere dø. Du forstår mig ikke”

Sådanne sætninger blandet sammen med lidt “nedsmeltninger” er hverdag i mange familier bag lukkede døre, når ens børn tolkes som værende “jaloux” på hinanden 😰

Der er ikke særlig mange der taler om dette, fordi det er jo lidt pinligt, at ens barn tror, at man forfordeler sin kærlighed imellem ens børn ⚖️

Om du tror det eller ej, så opsnapper børnene oftest helt rigtigt. Men de kender måske ikke hele billedet af, hvad det egentlig er der foregår imellem linjerne.

Der 𝐄𝐑 nemlig altid et barn, som er liiiiidt nemmere end det andet 🤔

Det ene barn kan være mere udadvendt, udviser mere fysisk kærlighed, eller er hurtigere til at tilegne sig læring i form af sport eller kognitive egenskaber. Det ser vi som omverden og vi reagerer også positivt på det, når vi ser den adfærd.

Vi kan helt komme til at glemme “det nemme barn” eller “det stille barn” og så opstår nulsums tankegangen rigtig hurtigt i barnet.

𝐍𝐮𝐥𝐬𝐮𝐦𝐬𝐭æ𝐧𝐤𝐧𝐢𝐧𝐠𝐞𝐧 𝐛𝐞𝐭𝐲𝐝𝐞𝐫:

At et barn kun føler, at man kan vinde forældrenes kærlighed på bekostning af et andet. Hvis du er mega begejstret for dit ene barn, kan dit andet barn føle, at du overhovedet ikke elsker ham eller hende, fordi summen vil altid være nul.

Dette kan selvfølgelig laves om og det starter med, at du er bevidst om dette og ikke negligerer dit barns følelser.
Giver dette mon mening for dig? 💡

I håb om, at dette kan medvirke til endnu mere oplysning og gode debatter derude❤️

𝓚æ𝓻𝓵𝓲𝓰𝓼𝓽
𝓓𝓲𝓽𝓽𝓮 𝓨𝓸𝓾𝓷𝓰