Ditte Young 💖 Spirituel coaching, clairvoyance og business udvikling

Energirapport maj 2022 ❤️

Kære dig

Du er ved at forstå, at du ikke kommer langt med kontrol mere, fordi du kan ikke kontrollere noget som helst.

Det er super frustrerende, men samtidig mærker du også en kærlighed til dig, som næsten er for god til at være sand for tiden.

Hvis du er i et parforhold lige nu, vil du kunne opleve, at din partner er ekstremt opmærksom og sød over for dig.

På en måde, hvor du måske kan tænke, at det næsten er for godt til at være sandt.

Hvis du er single lige nu, går dørene op til, at det er din tid til at modtage kærlighed fra et kærligere sted. Fordi du er i gang med at vælge dig selv til og også vælge andre fra, som ikke længere tjener til god energi i dit liv, så vil universet selvfølgelig sende den energi tilbage til dig.

Jeg får at vide, at det vil komme til dig.

Du er ikke nødvendigvis opsøgende for at finde en date, en kæreste eller partner etc. Men det. som det kræver af dig, er, at du TØR knytte bånd til et andet menneske.
Derfor er den eneste hindring for dig lige nu, hvis du inderst inde agerer ud fra en angst vibration, fordi du kan være bange for at blive såret (igen).

Husk nu på, at vi udvikler os igennem relationer.

Hvis du hænger fast i ”den gamle energi” lige nu, kan du opleve at du:

– Har et ønske om at du VIL igennem med noget, som ikke helt lander
– Har en gammel overbevisning, som du holder fast i, selvom du inderst inde kan mærke, at den ikke giver mening
– Mærker vrede mod en eller flere personer, men ikke orker at tage dig af det mere
– Du er grådlabil og kollapset, fordi du er drænet inden i
– Er meget svingende i din energi og i dit humør for tiden

Derfor er der en form for ”allergi” om at hjælpe andre mennesker lige nu, og også et større fokus på, HVEM DER FÅR MIN ENERGI, OG HVEM ØNSKER JEG AT BRUGE MIN TID PÅ.

Hele denne proces dræner din fysiske krop rigtig meget.

Derfor kan du opleve:

– En ekstrem træthed
– En uforklarlig kvalme, som er mætheden af det som du ikke længere ønsker
– Sitren i fødderne og hænderne
– Ondt i maveregionen eller underlivet

Hvis du kan genkende dette, så lad os sige TAK fordi nogle af disse personer hjælper os alle sammen med at sige fra i kærlighed. Fordi i sekundet du sætter energien fri inde på sjælsplan i dig, så slipper energien også. I sekundet du ikke længere er vred eller irriteret, så er der ikke en modtager inde i dig og dermed kan energien ikke bestå.

Under denne måneds energirapport lavede jeg en live kanalisering og healing, som hjælper dig på vej til at genoplade dine batterier, så du kan gå stærkt ind i maj måned i ro og kærlighed til dig selv og andre.

Hvis du har lyst til at se den, kan du deltage ved at klikke her 💖

𝓚æ𝓻𝓵𝓲𝓰𝓼𝓽
𝓓𝓲𝓽𝓽𝓮 𝓨𝓸𝓾𝓷𝓰

Få min guidebook

Undgå drama i dine relationer

Du modtager min guidebook, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.