Ditte Young 💖 Spirituel coaching, clairvoyance og business udvikling

Energi rapport august 2020 💗

Kære dig.

Du er ved at komme til kræfter igen efter en juli måned, hvor du vitterligt føler, at du har ”comitted” dig til ting og personer i dit liv. Den overskudsenergi som er genereret inde i dig, skaber nu i stedet en turbulens inde i dig, som medfører en konflikt, som er svær at sætte ord på for dig. Konflikten handler om, at der ikke er nogen retning. Når der ingen retning er, føles dit liv meningsløst og tomt. Du ser dig selv gå i drift dag ud og dag ind, mere som en maskine, end som en sjæl med følelser.

Du higer efter lykkelige stunder og smil lige nu, fordi det hele er lidt gråt.

Da vi skal over i september før der kommer retning på de mål, som du går med lige nu, skabes der derfor plads til dine gamle tematikker (karmalæringer).
Særligt i partnerskabsrelationer, (uanset om det er mellem venner, veninder, forretningsforbindelser, eller kærester) føles afstanden imellem jer stor lige nu, fordi energierne viser de forskelligheder som i hver især har.

Din opgave bliver at undersøge, om du kan være sammen med din partner, til trods for forskellighederne. Det vil føles som om, at i er hægtet af hinanden og ikke kan finde hjem igen.
Du vil have lyst til at løbe og gøre det, som du plejer.
På den måde bliver rejsen meget sort/hvid for dig.

Også fordi, at du har arbejdet med dine grænser så længe.
Derfor er din lunte også kortere, når du ikke føler dig set, mødt eller forstået. Du har aldrig følt dig stærkere og mere selvbevidst end du er lige nu og viser ingen tegn på svagheder.

Du har nul tolerance for at føle dig overset lige nu og eftersom vi lige er gået ind i Løvens tegn (indtil d. 23. august), påvirker disse energier dig fra Løven også lige nu.

Det opleves måske for dig som:

– Gamle uvenskaber forsøges at løses, men synes umulige at løse på den gode måde lige nu
– Du har en følelse af at være holdt for nar, eller er til grin overfor din nærmeste og ved ikke hvad du gør ved det lige nu
– Du ved, at du er færdig med en bestemt type job, men kan ikke se dig ud af det, fordi du ikke ved hvad du så skal lave
– Du føler dig derfor som en arrig løve i et bur, som går hvileløst rundt inde i dig selv og venter på, at nogen åbner for lågen, så du kan springe ud, hvilket også er meget sigende, eftersom vi som sagt befinder os i Løvens tegn

Det gode råd er: Alt er faktisk op til dig lige nu.

Det endelige resultat afhænger af hvad du gør. Du kan påvirke resultatet ved aktivt at arbejde med en løsning, hvor du husker dig selv og holder fast i din styrke. Stol nu på, at du har nøglen til at vende situationen om til en lykkelig situation.

Lad være med at vente på at den anden part tager over og gør det for dig. Det er dig, som har overblikket og erfaringen i denne situation, så husk at benyt dig af det. Det er din styrke. Vi går en fuldmåne i møde d. 3. august kl. 17:59, hvor du atter engang får mulighed for at give slip på al den vrede og al den sorg, som du har med dig på sjælsplan. Lige netop dét tema, som råber så højt lige nu og som du får mulighed for at løse aktivt denne gang, i stedet for at vente på bænken på, at den anden part ser dig, hører dig, eller løser det for dig.

Det er tid til at gøre noget ved det.

Kærligst
Ditte Young

Se også min energirapport på engelsk her:

 

Få min guidebook

Undgå drama i dine relationer

Du modtager min guidebook, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.