• .
  • .
  • .
  • .

Stress

Stress forefindes på mange forskellige niveauer hos den enkelte medarbejder. Nogen kan have en stresset hverdag med for mange arbejdsopgaver, som de har svært ved at finde hoved og hale i. Andre kan være ved at gå ned med stress og der ses allerede tydelige tegn på, at medarbejderen er ved at blive syg af stress. Til sidst findes der de medarbejdere, som er blevet syge af stress og er tæt på at være uarbejdsdygtige, eller skal sygemeldes i en kortere eller længere periode. Development hjælper medarbejderen med at håndtere den stressede hverdag og rådgiver dem i, hvordan man kan prioritere sine opgaver, eller hvordan man får sagt til eller fra overfor det arbejdspres der eventuelt kunne foreligge.

Development kan informere medarbejderen om de typiske stress symptomer der er, før det udvikler sig og kan ved hjælp af rådgivning og samtale hjælpe med at håndtere problemet. Hvis en medarbejder er blevet syg af stress og ikke er blevet langtidssygemeldt endnu, kan Development tage nogle samtaler med personen og hjælpe denne med at håndtere situationen og vurdere, om der er behov for anden hjælp. Her kan medarbejderens egen læge også informeres. Virksomheden vil tit se disse symptomer hos medarbejderen ved indelukkethed, dårligt humør, lav tolerancetærskel og et øget sygefravær. Developments erfaring er, at stress skal tages meget seriøst, før det udvikler sig og tror på, at hvis man tager fat i problemet i en tidlig fase, kan dette undgås. Stress bliver desværre mere og mere udbredt. Både fordi mange virksomheder er pressede og der spares på personale, som efterfølgende medvirker til øget arbejdsbyrde hos den enkelte medarbejder. Men også fordi vi generelt lever i et andet samfund i dag, hvor det arbejdsmæssige og private skal hænge sammen.