Energirapport medio Juli 2019


Kære alle sammen.


Selvom det er sommerferie for mange af os, så slipper vi desværre ikke for at udvikle os. Og det helt store emne for tiden rent energetisk er: IKKE AT HANDLE PÅ NOGET, MEN BARE AT VÆRE!
Det er edermandme svært, især når man er løsningsorienteret, eller bare gerne vil gøre noget.
Men det du kan spørge dig selv om, hvis du kan genkende denne frustration er: 
”For hvis skyld er det, at DU skal gøre noget? Handle? Løse? Agere?” 

Er det for dem der har det svært omkring dig, eller er det for dit egos skyld, så du føler, at du har gjort noget? At du har hjulpet? På din helt særlige måde?

I smerten ved bare ”at rumme”, deri ligger også kærligheden til at rumme et andet menneskes rejse. Og den rejse, kan aldrig blive ligesom din. Vi er forskelige og dermed er vores rejse det også.


De emner som nogle måske kan genkende pt er:
– Nogle du kender som har det rigtig svært, tager ikke imod den hjælp du tilbyder
– Du føler, at der er noget off hos en du har kær, men vedkommende har ikke fat i hvad det er
– Du føler dig afvist

– Du føler, at du gentager dig selv, men trænger ikke igennem med dit budskab til din allernærmeste
– Du føler, at du ikke kan gøre noget, eller gøre noget bedre og derfor bliver det svært for dig (i dit ego)
– Du føler, at mange af dem du holder af har det svært for tiden, eller bliver syge

Og det der sker på et overordnet plan er, at der desværre er noget som dem der har det svært skal lære. En lille del af det er, at forstå, at man bliver det, som man tænker om sig selv.
Noget, der kan inspirere dem, er rent faktisk dig, som står i dit lys og som kan skinne i dig selv. 

Når du har det godt, så får de det godt. Du behøver ikke at gøre andet end at have det godt. Det har værdi nok.

Og for dit vedkommende, som står i dit eget lys stærkere end aldrig før, så er dette endnu en fase, eller en ”test” i, om du nu også kan blive i hjertet og ikke dit ego. Men opgaven er langt mere raffineret. Fordi at den bliver altid sværere, når det er, at mørket rammer dem, som du elsker allermest. 

Til jer, som ser skyggerne, så kig op! Der er lys over dig og rundt om dig.
Men hvis du vælger at se ned og kun kigge på mørket, så vil du kun få øje på skyggerne.

I håb om at du som læser dette, vil lyse endnu lysere end nogensinde før og bliver en inspiration til alle dem, som kun ser på deres skygger pt. Og husk på, at de rent faktisk ønsker at ”se lyset for enden af tunnelen, men de ved ikke hvor de skal kigge hen. Så lad dem kigge på dig og lad dem blive inspireret”.

Denne energi vender omkring d. 12 August. 
God sommer derude.

Ditte Young
www.ditteyoung.dk