0

Når parforholdet gør ondt – også på arbejdspladsen

Posted November 6th, 2011 in blog and tagged , , , , , , by Development

Mange mennesker jeg møder, har været eller er i et parforhold, som gør ondt at være i.
Skåret ind til benet ser jeg mange par lide i deres forhold, fordi de enten:
- forsøger at lave den anden om (kan være projektion)
- er medmisbrugere og dermed misbruger dem selv i det forhold de er i
- ikke kan udholde bestemte sider hos deres partner (altså projektion)
- bliver udsat for fysisk og psykisk vold, eller udsætter partneren for det
- ikke kan rumme deres partner, fordi de er et sted i livet, hvor de ikke har plads til andres følelser eller omsorg

Så hvad er det gode og sunde parforhold? Ja hvis du spørger mig, så er det, når begge parter kan rumme hinanden fuldstændig som de er på godt og ondt – uden at projicere over på partneren.
Selvfølgelig må man gå på nogle kompromiser engang imellem, men det må aldrig være på for stor bekostning af én selv, ens værdier eller ens morale.

For at drage en parallel til erhvervslivet, opstår et forhold eller en relation også mellem kollegaer eller medarbejder og chefer.
Selvfølgelig er rammerne anderledes i et ansættelsesforhold forstået på den måde, at lederen altid vil have bestemmelsesretten over den menige medarbejder.
Men en leder kan sagtens udsætte en medarbejder for psykisk vold (fx. voksen mobning på arbejdspladsen), eller have svært ved at rumme nogle bestemte typer af medarbejdere.

En måde at håndtere konflikter på arbejdspladsen, som opstår ved en leder eller kollega udsætter andre for noget af “deres bagage” uden at tænke over det, er at få dem til at indse hvad det er de laver.
De færrste vil kigge på det og tage et ansvar og det er derfor en meget svær opgave, men bestemt ikke umulig – fuldstændig sammenlignelig med parterapi.
Det gøres ved at arbejde med projektioner, som lederen eller medarbejderen forstår hvad der er deres eget og hvad der er alle de andres skyld.

Det er bl.a. en af de metoder vi bruger, når vi implementerer ERM ude i virksomhederne. Du kan læse mere om ERM under ydelser.

De bedste hilsener
Ditte Young

Leave a Reply






5 × eight =