En jeg kender (Hanne) fortalte mig, at hun i flere år havde hentet sin kollega hver dag og de var kørt sammen til deres fælles arbejdsplads.
Hanne havde ikke lyst til at køre med sin kollega mere. Kollegaen har en negativ attitude, bagtaler andre og tager det i øvrigt helt for givet, at hun bliver
hentet ved sit dørtrin hver morgen.
Hanne kan ikke få det sagt og det viser sig, at hun har en masse på spil ifht. at afvise kollegaen.
Også det vi kalder et livstema.
Hannes historie er nemlig, at hun ikke er blevet mødt i at sige fra gennem sit liv. Hun blev straffet som lille, hvis hun på den måde ville stille sig op for sig selv.
Hanne var ganske enkelt bange for, at kollegaen kunne sætte hende i et dårligt lys ifht. arbejdspladsen, så hun ville miste sit arbejde.
Dvs. hun frygtede, at kollegaen ville straffe hende, for ikke at ville køre hende på arbejde mere.
Hanne var begyndt at få symptomer på stress, fordi hun i den grad måtte holde sig selv tilbage og inde i hende, konfliktede ønsket om at sige fra, med angsten for straf.
I fællesskab fandt vi frem til, at Hanne pga. sin livshistorie fik tillagt sin kollega en helt urealistisk magt, der ikke hører til i virkeligheden på arbejdspladsen.
Det stress Hanne føler hver dag, når hun skal på arbejde, er en “gammel historie”, som hun ikke behøver at tage med op i nutiden.
Hanne gik ud af døren med en helt anderledes, rolig og realistisk tilgang til det der stressede hende og som spændte ben for hende.
De bedste hilsener
Susse Sylvest – Development
